Kendall Bhave

Fra menneskelig indsigt til konkret ledelsesadfærd

Hvem står bag virksomheden Kendall Bhave? 

Det gør jeg, Charlotte Kendall

Jeg har en baggrund som cand.mag i pædagogik og psykologi fra Roskilde University, RUC. Jeg er uddannet og eksamineret livsstilskonsulent og stresscoach og er certificeret i Fokus-modellen og i facilitering af teamprocesser fra Garuda A/S. Jeg har mere end 15 års erfaring som iværksætter, konsulent og fortrolig sparringsparter. I 4 ud af de 15 år har jeg, som ekstern konsulent, faciliteret og afviklet mere end 1200 individuelle sessioner i evidensbaseret stresscoaching forløb.

Som fortrolig sparringspartner, konsulent og underviser følger jeg en fast struktur, som sikrer implementering og effekt og tilbyder kundetilpassede aftaler og forløb indenfor denne struktur. Jeg er et stærkt match for ledere og virksomheder, der ved, at ledelse starter med selvindsigt og personligt ansvar og som er klar til at arbejde med det, der er vigtigt og til tider også svært.

På udvalgte områder samarbejder jeg med flere dygtige kapaciteter, hvoraf tre af disse er faste samarbejdspartnere: Helle Andresen tidligere forperson fra Lederne Storstrømmen, erhvervspsykolog Johanne Cecilie Andersen fra Reflexsions og NLP- og Master stresscoach Helle Stryger Rasmussen.

Jeg arbejder fortroligt og deler derfor ikke navne eller cases med mindre kunder selv ønsker det. Jeg ser dog igen og igen: Ledere, der går fra pres, ubevidste reaktioner og overansvar til klarhed, effektivitet og retning. Teams, der går fra misforståelser og manglende motivation til fælles sprog, commitment og ansvar.

Faste samarbejdspartnere

Johanne Cecilie Andersen

Autoriseret cand.psych og specialist i arbejds- og organisationspsykologi. 17 års erfaring som erhvervspsykolog.
Helle Andresen
Tidligere forperson for Lederne Storstrømmen, 33 års ledererfaring, heraf 16 års distanceledelse.

Helle Stryger Rasmussen

Fysioterapeut, NLP- og Master Stresscoach. 25 års erfaring med at genoptræne og motivere mennesker.

Om Kendall Bhave

Kendall Bhave udspringer både af en faglig og personlig interesse for mennesker, adfærdsmønstre, mønstrebrud, relationer og relationelle dynamikker.
Jeg har så længe, jeg kan huske, observeret og reflekteret over det, der sker i og imellem mennesker – både det sagte og det usagte. Jeg har erfaret, hvor stor betydning tilknytning, følelsesmæssig modenhed og måden vi kommunikerer og samarbejder på har for vores nervesystem, selvforståelse, balance, lederskab og måde at indgå i relationer på.
Siden mine tidlige 20’ere har personlig udvikling, selvindsigt og arbejdet med at forstå mig selv, mine mønstre og relationer til andre været en vigtig del af mit liv. Interessen for mennesker, adfærd og udvikling har derfor ikke kun været faglig – den er også personlig.
Kernen i arbejdet hos Kendall Bhave er forståelsen af, at udvikling i virksomheder starter med mennesker og skabes i relationer. Derfor arbejder jeg altid i spændingsfeltet mellem individ, relationer, teams og virksomheden.
Det er netop i spændingsfeltet mellem menneskelig erfaring og faglig viden, at Kendall Bhave er forankret. Det faglige fundament bygger blandt andet på neurobiologi, udviklingspsykologi, organisationspsykologi og emotionel intelligens og omsættes sammen med mange års erfaring til praksisnære refleksioner, konkrete værktøjer og træning, som styrker personligt lederskab, sunde relationer, tilknytning, følgeskab, udvikling og langtidsholdbare resultater.
“Jeg tror på, at nøglen til succesfulde og anstændige arbejdspladser ligger i at forstå og udvikle mennesker. Bruger vi ikke tid på det bløde, kan det over tid ende med at blive hårdt.”

Bestil et uforpligtende opkald

1. Afklarende samtale
Vi præsenterer os for hinanden, du beskriver kort situationen og det, du/I har behov for hjælp til og ønsker afklaring på. Vi gennemgår betingelser for et samarbejde og ser vi begge et værdiskabende match, booker vi et indledende dialogmøde.
2. Indledende dialogmøde

Mål, formål, forventninger, roller og rammer kortlægges sammen med ønsker til viden, værktøjer, refleksionsøvelser, træningscases og implementering. Herefter fremsendes et kundespecifikt oplæg med priser. 

3. Videre samarbejde

Indgår vi en aftale, fastsætter vi datoer og får yderligere praktik på plads. Herefter modtager du/I en skriftlig bekræftelse.

4. Så rykker vi
Når du har bekræftet på mail, sætter vi i gang. 

Kendall Bhave bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.  Læs mere